Vi har hørt det så tit, at valgdagen er demokratiets festdag. Til folketingsvalget, eller kommune- og regionsvalget som vi skal afholde inden længe, træder demokratiet tydeligt i aktion. Nye aktive og visionære kandidater skal vælges eller dygtige og erfarne politikere skal genvælges. En festdag for nogle en eksamensdag for andre. Ved et sådant valg, skal vi vælge de mennesker, der skal repræsentere os og træffe beslutninger på vore vegne, når der skal træffes afgørelser om det helt nære, hvor vi bor såvel som hos naboen. Særligt det sidste er og vil altid være udfordringen i demokrati, nemlig at finde den rette balance mellem at få og at give. Ved et valg peger vi nemlig hver især på den enkelte, som vi synes repræsenterer os bedst, vi lægger noget af vores selvbestemmelse hos den person, som vi finder tillidsvækkende og en værdig repræsentant for det som vi mener – de får så at sige vores mandat, en fuldmagt til at forvalte vores skattekroner til værn for de svage og til gavn for alle.

Demokrati en parentes i verdenshistorien!

Vi har herhjemme et af verdens ældste demokratier, så gammelt at ingen nulevende længere kan huske på egen krop, at der var en tid, hvor man ikke afholdte valg til de besluttende råd og forsamlinger. Det er så indgroet, at vi ikke altid tænker på det, men tager det for givet, at det er sådan. Samtidig kan vi let falde i den grøft, at sådan tænker de også ude omkring i verden, selv i lande hvor vi ynder at rejse på ferie. Korruption og afpresning er desværre en stærk underliggende kraft i mange af de lande, der regnes for demokratiske.

Demokrati skal vi kæmpe for, ikke mere i dag end man altid har skullet. For hvert eneste øjeblik står demokratiet i fare for at falde tilbage i den nemme løsning, hvor beslutninger træffes uden om besværlige interesseorganisationer, eller over hovedet på dem, der ikke har tiden og overskuddet til at være på vagt eller under bordet med entreprenante grupper. Demokrati er og vil aldrig være den nemme løsning, men til gengæld er det den rigtige løsning. En styreform, der respekterer den enkelte menneskes stemme og ikke skære os alle og vore behov over en kam.

Demokratiet skal der stadig kæmpes for og arbejdes på, ”vi plejer..” sidder tungt for bordenden, og kan med sin autoritære røst bringe megen nytænkning og engagement til tavshed. Op til dette forestående kommune- og regionsvalg har der heldigvis været mange gode initiativer sat i værk til at trække os hen til stemmeurnen – ikke som stemmekvæg, men som vigtige stemmer, der skal høres for at demokratiet får sin gyldighed.

Valget er en enestående chance – så grib chancen, løft din stemme og put den i urnen og den vil opstå som en vigtig brik i det fortsatte demokrati.

Klumme til Kerteminde Netavis uge 45/2013

Søren-Herluf Mohr Sørensen