”Det er da ligegyldigt”, siger vi til os selv eller hinanden; ”det betyder ikke noget, det er ikke vigtigt”. Så er alt jo for så vidt godt, for den iboende uoverensstemmelse mellem de forskellige meninger og holdninger, der altid vil være, fordi vi ser forskelligt på den samme verden, findes ikke – eller vi har i alt fald bedyret hinanden og os selv, at de ikke skal tillægges større værdi end andet, det er ligegyldigt, det har samme værdi, og dermed ingen værdi – eller hvad?

Alting har en værdi, og kan derfor også værdisættes. Hvis vi ikke selv kender værdien, så kan vi gå til fagfolk. Så kan vi få en ejendomsmægler til sætte værdi på vores hus, så vi kan gå i banken og låne på friværdien, hvis der er en sådan. Vi kan gå til guldsmeden med oldemors gamle armbånd og få den vurderet ud fra guldets ægthed og den kunstneriske udformning.

”Hvad er det værd?” Spørger vi, og får en pris.

Men det er ikke altid så enkelt, for ofte spiller flere ting ind, som kan være afgørende for vurderingen. Det vi kalder affektionsværdien, minderne og følelser, som er personlige og svære at sætte pris på for en fagmand. Et hus er ikke bare en samling mursten, tagsten, brædder, døre og vinduer, ordnet efter en arkitekttegning, det er så meget mere. Det kan være ens fødehjem, en slægtsgård, det sted, hvortil alle ens minder knytter sig, det sted, som rummer mit liv og det har jo uendelig værdi for mig. Eller oldemors armbånd, der er mere end karat og stilart, men rummer en historie om det menneske, der bar det, og vækker værdifulde minder.

Hvilken værdi vi sætter på det ene eller andet, afhænger meget af perspektivet. Et lille nyfødt barn i familien eller en konkret udløbsdato på vort liv, begge begivenheder rykker uafvendeligt på værdi-skalaen. Det som før rangerede højt på værdiskalaen bliver pludselig af mindre betydning eller ligefrem helt betydningsløst.

Ligegyldigt eller lige gyldigt? Der er en betoning men også en verden til forskel, og man skal ikke tale ret længe sammen, før man finder ud af, at det måske slet ikke er det samme, som vi finder ligegyldigt – og hvad det er, der er det allervigtigste. Fordi noget er lige gyldigt, er det bestemt ikke uden værdi – tværtimod.

Mange uoverensstemmelser kan undgås når man taler sammen, for at vi kan blive klogere på hvad der betyder noget – for den enkelte, for fællesskabet og for samfundet. Hvad er det, der bærer og forener – og hvad er det, der adskiller? Hvad er det, der får dig til at stå op om morgenen?

Vi kan kalde det værdier, men værdier er ikke noget, der ligger fast nu og i al evighed. Værdier er noget, man må kunne argumentere for, indgå i samtale om. Derfor er det værd at diskutere, hvad der har afgørende betydning for den enkelte og for samfundet, det er ikke ligegyldigt!

Så lad os samtale om det allervigtigste.

Klumme til Kerteminde Netavis uge 38/2013

Søren-Herluf Mohr Sørensen