Præsten har ordet

HVIS ALTING NU VAR SOM ALTID

Sådan indleder den norske forfatter og musiker, Sindre Skeie sit
digt. Et digt han skrev i den indledende fase af nedlukningen af
Norge i forbindelse med Corona-krisen. Mon ikke der er mange
af os, der har tænkt ligesom ham, hvis nu alting var som altid,
så var der mange planer, der skulle have været realiseret, både af
dem vi havde skrevet i kalenderen og dem vi har hovedet fuldt
af. Jo – der er meget vi kunne dvæle ved, ”hvis nu…” samtidig
kan man også gribe sig selv i at tænke over alt det som vi fylder
dagligdagen og tilværelsen med, hvad er det vi skal nå, hvad er det
vi har så travlt med, måske vi ligefrem ser verden lidt bedre, eller
bare vores liv i et andet perspektiv og måske det bringer varige
ændringer med sig. Når alt nu ikke længere er som det plejer,
kalenderen er ryddet, så bliver der pludselig god plads til noget
andet, – på godt og ondt!
Nye minifællesskaber opstår i skyggen af krisen. Spontane møder
derude på stier og veje, kaffe over hækken eller på en gåtur i lokalområdet, indkøbshjælp og fællessang. ”Måske ser jeg verden lidt
bedre, når samfundet gå lidt i hi – og alt livet myldrer omkring
os, og alt, som gør jorden så rig.” Lad os løfte blikket og møde
hinanden og sommeren på ny!

HVIS ALTING NU VAR SOM ALTID
af Sindre Skeie
på dansk af Tine Illum
Hvis alting nu var som altid,
så havde jeg åbnet mit hjem,
og budt dig – som altid – på kaffe,
og som altid gi’t dig et klem.
Hvis alting nu var som altid,
så kunne vi mødes et sted,
og vi kunne sagtens vær’ mange,
og alt det, vi kender, ku’ ske.
Og måske vi så ville tænke:
Den blev som altid, den dag.
Kan hænde, vi helt enkelt glemte,
hvor endeløst rige vi var
– mens alting endnu var som altid.
For intet er ligesom før,
vi samler os ikke om bordet,
som mennesker altid gør.
Ja, alt er så underligt stille.
Og ingen ved helt, hvad der sker,
og hvad det betyder for spurve,
og planter og alt det, som er.
Måske ser jeg verden lidt bedre,
når samfundet går lidt i hi
– alt livet som myldrer omkring os,
og alt, som gør jorden så rig.
Når ingenting er som altid,
så burde vi skrive en sang,
om hvordan vi vil, det skal være,
når dette er ovre engang.
Og måske vil første vers lyde:
at nu vil jeg åbne mit hjem
og byde – som altid – på kaffe
og gi’ dig – som altid – et klem.
På vegne af redaktionen
Søren-Herluf Sørensen